Vores værdier

Vores værdier og historiske bagland

Vi er Danmarks mest personlige og tilgængelige bank

Jo bedre vi kender dig som kunde, jo bedre en bank kan vi være for dig. Vi lytter med åbent sind og gør altid vores bedste for at gøre en positiv forskel.

Det kan godt være, at vores afdelinger har faste åbningstider. Men hos os kan du altid maile, ringe eller sms’e til din personlige rådgiver. Og vi tager gerne hjem til dig og mødes dér - også uden for “normal” åbningstid.

Det er derfor vi siger, at vi er en Åben Bank. 

Sådan er vi en åben bank

Åben altid

Det kan godt være, at vores afdelinger har faste åbningstider. Men hos os kan du altid maile, ringe eller sms'e til din personlige rådgiver. Og vi tager gerne hjem til kunderne og mødes dér. Også uden for "normal" åbningstid.

Vi er Danmarks mest tilgængelig bank.

Åben for dig

Når vi siger, at vi er personligt engagerede, så mener vi det. Jo bedre vi kender dig som kunde, desto bedre en bank kan vi være for dig. Vi lytter med åbent sind og gør altid vores bedste for at gøre en positiv forskel.

Vi er Danmarks mest personlige bank.

Åben for muligheder
Verden er fuld af muligheder. Vi er en bank, der mener, der skal være plads til nye ideer - og til at drømme, både stort og småt. Er du medarbejder eller kunde hos os, så vil vi med åbent sind altid sørge for at hjælpe dig på vej til dit mål.
Åben for hinanden
Vi mener, at fremdrift skabes, når man er sammen. Et stærkt netværk og fællesskab er vigtigt, og vi inspirerer, udfordrer og bringer gerne folk sammen, så der kan skabes og tænkes nyt.
Åben for knofedt
Vi tror på knofedt. Man kommer ikke sovende til noget. De gode ting sker, når man er ærlig, positiv og parat til at smøge ærmerne op.
Åben for græsrøddderne
Vi er stolte af vores lokale rødder. Vi investerer i vores lokale samfund og er med til at udvikle dem i en positiv retning, både inden for sport, kultur og ivæksætteri.

Vi støtter lokalt 

Vi er ejet af vores aktionærer.

Faktisk er to tredjedele af Jutlander Bank aktierne ejet af Jutlander Fondene, hvor udbyttet går direkte til aktionærerne - altså dig og fondene. 

Fondene giver tilbage til lokalsamfundet; de er med til at støtte mange formål lige fra donationer til de lokale spejdere og til kultur og idrætsliv.

I filmen herunder kan du høre vores lokale græsrødder fortælle, hvordan Jutlander Bank er med til at støtte de lokale tiltag. 

Se her, om der er en fond i dit lokalområde

Jutlanderfonden Himmerland

Ansøgning om støtte sendes direkte til fonden.

Se vejledning på fonden egen hjemmeside. 

Sparekassen Hobro Fonden

Ansøgning om støtte sendes direkte til fonden.

Se vejledning på fonden egen hjemmeside. 

Galten Sparekasses Fond

Ansøgning om støtte sendes til: 

Galten Sparekasses Fond, c/o Jutlander Bank,
Søndergade 20, 8464 Galten 

Gjerlev-Enslev Sparekasses Fond

Ansøgning om støtte sendes til:

Gjerlev-Enslev Sparekasses Fond, c/o Jutlander Bank,
Hammergårdsvej 1, 8983 Gjerlev

Ravnkilde Sparekasse Legatfond

Ansøgning om støtte sendes til: 

Ravnkilde Sparekasses Legatfond, c/o Jutlander Bank,
Store Torv, 9500  Hobro

Kender du vores historie? 

Jutlander Bank blev skabt i 2014 ved en stærk, ligeværdig fusion mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro.

Ved fusionen var det vigtigt, at den lokale handlefrihed og det lokale tilhørsforhold blev bevaret. Disse tanker udgør i dag fortsat en væsentlig del af Jutlander Banks værdier.

Jutlander er latin og betyder "jyde" - sådan er vores baggrund i dag en del af vores navn.

Læs historierne bag de gamle sparekasser

Sparekassen Himmerlands historie

Fra 1871 til 2014

Sparekassen Himmerlands historie strækker sig tilbage til 1871, hvor sparekassen blev stiftet den 14. december 1871 under navnet Aars-Haubro Spare- og Lånekasse.

I 1946 ændredes navnet til Sparekassen for Aars og Omegn, og i 1969 ændrede man igen navn til Sparekassen Himmerland.

I perioden 1871-1910 havde sparekassen til huse i lejede lokaler forskellige steder i byen.

Fra 1910 til 1948 var adressen Himmerlandsgade 39 i Aars, indtil Sparekassen rykkede længere op ad gaden til nummer 74, som de husede frem til 2009.

I 2009 rykkede Sparekassen til Markedsvej 5-7 i Aars, hvor Jutlander Bank nu har et af sine to hovedsæder. 

Fusioner/overtagelser:

1965 – Skivum-Giver Pastorats Spare- og Lånekasse
1966 – Sønderup-Suldrup Spare- og Lånekasse
1969 – Haverslev Sparekasse
1970 – Aarestrup Sparekasse
1975 – Blære og Omegns Sparekasse
1993 – Dele af Himmerlandsbanken (afdelinger i Skørping, Aalestrup og Haverslev)
1995 – Als Sparekasse
2008 – St. Brøndum Sparekasse
2009 – Dele af EBH Bank med hovedsæde i Fjerritslev (afdelinger i Fjerritslev og Aarhus)
2011 – Sparekassen Midtfjord (afdelinger i Ranum, Løgstør, Aggersund og Overlade)

Nye afdelinger (udover de overtagne sparekasser):

1985 – Støvring
1986 – Arden
1995 – Nibe
1997 – Aalborg, Boulevarden
2000 – Aalborg, City Syd
2003 – Aarhus, Frederiksbjerg
2004 – Aarhus, Trøjborg

Særlige år 

1971  Hovedsædet på Himmerlandsgade 74, Aars, udvides markant.
1975  Sparekassen Himmerland overgår til ny ledelsesform og bliver Garantsparekasse.
1982  Hovedsædet på Himmerlandsgade 74, Aars, udvides til det tre-dobbelte areal.
1993  Sparekassen Himmerland køber afdelingerne i Skørping, Aalestrup og Haverslev fra Himmerlandsbanken, efter henvendelse fra Finanstilsynet.
1995  Sparekassen Himmerland overtager Als Sparekasse, efter henvendelse fra Finanstilsynet.
1996  Sparekassen Himmerland fejrer 125 års jubilæum med masser af arrangementer for kunderne over hele året. Garantmødet i Messecenter Aars udvides til to aftener, og 3.200 garanter deltog i de to møder.
1997  Sparekassen Himmerland etablerer sin første afdeling i Aalborg.
2003  Sparekassen Himmerland etablerer sin første afdeling i Aarhus.
2005  Egenkapitalen i Sparekassen Himmerland runder 1 mia. kr.
2006  Sparekassen Himmerland omdannes fra at være en garantsparekasse til et aktieselskab, og aktierne optages til notering på børsen den 1/12-2006. I samme forbindelse etableres Fonden for Sparekassen Himmerland med en kapital på 869 mio. kr. Fonden skal virke til gavn for Sparekassen Himmerland og dens forretningsområde.
2007  Byggeriet af nyt hovedsæde på Markedsvej påbegyndes.
2009  Det nye hovedsæde på Markedsvej 5-7, Aars, tages i brug i januar og Sparekassen Himmerland køber i maj EBHBanks hovedsæde i Fjerritslev og afdelingen i Aarhus.
2011  Sparekassen Himmerland overtager i februar Sparekassen Midtfjord efter henvendelse fra Finanstilsynet.

Sparekassen Hobros historie

Fra 1851 til 2014

Sparekassen Hobros historie strækker sig tilbage til 1851. 

1851: Sparekassen stiftes

Det var byens praktiserende læge Frederik Ferdinand Ulrich, som var drivkraften bag stiftelsen af en sparekasse i Hobro.

Ulrich, der var kommet fra København til Hobro 10 år tidligere, samlede en kreds af fremsynede borgere omkring sig, og lørdag den 8. marts 1851 åbnede de "Spare- og Laanekassen for Hobro & Omegn".

Den begyndte under meget beskedne forhold i en enkelt stue i en ejendom på Store Torv, ejet af en af stifterne, kæmner N. H. Kehlet.

Formålet med sparekassen var på den ene side at opmuntre småkårsfolk til at spare op, så de havde noget at stå imod med i dårlige tider - og på den anden side at udlåne de opsparede midler for at stimulere den økonomiske fremgang i lokalområdet.

1861: Flyttedag

Det viste sig, at både byens og omegnens borgere snart begyndte at støtte op om sparekassen, og efter 10 år var Kehlets stue blevet for lille til at tage imod kunderne.

Sparekassen flyttede over gangen og ind i to stuer, der blev særligt indrettet til sparekassebrug - den ene som venteværelse, den anden som kontor.

1884: Sparekassen bygger sit hovedkontor

I 1883 erkendte sparekassens bestyrelse, at de lejede lokaler var blevet for snævre.

Bestyrelsen besluttede at lade opføre en ny bygning til sparekassen. Den skulle ligge på den østlige side af Store Torv, hvor der tidligere lå en kommuneskole, som imidlertid var nedbrændt.

I november 1883 gennemførtes der licitation over byggeriet, i maj 1884 var byggeriet klar til rejsegilde, og 4. november 1884 kunne bestyrelsen holde sit første møde i det nye hovedkontor.

Byggeprisen blev på 35.000 kroner.

1901: 50 års jubilæum

I anledning af sparekassens 50 års jubilæum blev der udgivet et jubilæumsskrift, som slutter med disse ord:

"Store begivenheder har ikke sat deres spor på sparekassens udvikling, der er foregået jævnt og roligt."

"De sidste år har i økonomisk henseende været vanskelige for befolkningen, og derigennem for sparekasserne."

"Under disse forhold er der dobbelt grund til at glæde sig over det solide grundlag for kassens fremtidige beståen, som de mange års arbejde har tilvejebragt, og i tillid til hvilket sparekassen forhåbentlig med god fortrøstning vil kunne se fremtiden i møde."

Disse ord er igen gyldige - mere end 110 år senere.

1925: Indskyderne bliver mere velhavende

Ved sparekassens 75 års jubilæum havde sparekassens indlån netop passeret 10 millioner kroner.

Det var et udtryk for, at indskyderne var blevet mere velhavende.

I 1905 havde indskyderne i gennemsnit en saldo på 650 kroner.

I 1925 var det gennemsnitlige indestående steget til 1400 kroner.

1940-1945: Nervøsitet, men vækst

Straks efter at Danmark var blevet besat i 1940, hævede mange af sparerne store dele af deres indestående, og sparekassens indlån faldt.

I den første måned efter 9. april satte 356 kunder tilsammen 170.000 kroner ind - men i samme periode var der 1.286 kunder, som trak i alt 290.000 kroner ud.

Men i de følgende besættelsesår vendte billedet, og indlånskapitalen voksede i løbet af de fem onde år med 8,5 millioner kroner til 19,1 millioner kroner pr. 31. marts 1945.

1951: Efterkrigstid

Allerede i 1946 stod det klart, at væksten nødvendiggjorde en udvidelse af lokalerne på Store Torv.

Antallet af ekspeditioner var stigende, og antallet af medarbejdere var nu steget til 9.

Sparekassens oprettede en byggefond, hvortil der blev indskudt 50.000 kroner om året de følgende år, og i 1947 købte sparekassen naboejendommen Adelgade 25, hvor man planlagde at indrette kontorer.

Ved sparekassens 100 års jubilæum i 1951 var man nået langt med byggeplanerne, men projektet var ikke gået i gang endnu.

1951-1976: Sparekassen vokser ud i oplandet

Mellem sit 100 års og 125 års jubilæum fik sparekassen sine første afdelinger i Hobros opland, enten ved sammenslutning med andre sparekasser eller ved oprettelse af nye afdelinger.

Sparekassen fik i denne periode kontorer eller afdelinger i Doense, Lindum, Nørager, Onsild, Ravnkilde, Vorning, Rørbæk, Valsgård og Klejtrup.

Imidlertid er tiden løbet fra, at pengeinstitutter har afdelinger i de helt små landsbyer, så alle de små afdelinger er i dag alle lukkede.

1973: Sammenlægning

I 1951 var der over 500 selvstændige sparekasser i Danmark, men i 1960'erne skete der mange sammenlægninger af sparekasser.

Fra 1957 til 1967 forsvandt 92 selvstændige sparekasser.

Også i Hobro begyndte man at diskutere en sammenlægning mellem Spare- og Laanekassen for Hobro & Omegn og konkurrenten, Landbosparekassen for Hobro & Omegn, der havde til huse i Adelgade 44.

Drøftelserne var allerede begyndt i 1971, men først i april 1973 blev sammenlægningen en realitet under navnet Sparekassen Hobro.

Baggrunden for sammenlægningen var dels ny lovgivning, der fastsatte nye rammer for ledelsen af sparekasserne.

Men også den rivende industrielle udvikling var medvirkende årsag til sammenlægningen. Skulle de to lokale sparekasser kunne gøre sig gældende, var det nødvendigt med et større kapitalgrundlag, end de havde hver især.

Sammenslutningen af de to Hobro-sparekasser skete på fuldstændig lige vilkår, idet begge sparekassers kapitaler i sin helhed indgik i den nye sparekasse.

Den nye sparekasse blev en garantsparekasse, hvor garanterne vælger et repræsentantskab, som vælger bestyrelsens medlemmer.

Den sammenlagte sparekasse fik hovedkontor på Store Torv, mens Landbosparekassens adresse i Adelgade helt frem til fusionen til Jutlander Bank i 2014 husedeen ekspederende afdeling.

1974-1975: Udvidelse i Østergade

I begyndelsen af 1970'erne var tiden inde til en væsentlig udvidelse af sparekassen.

Pladsen var blevet alt for trang.

Bag den oprindelige bygning på Store Torv, ned langs Østergade, blev der opført en moderne fløj, der bragte det samlede areal, sparekassen rådede over, op på 1500 kvadratmeter - heraf et ekspeditionslokale på 700 kvadratmeter.

Udvidelsen blev taget i brug i november 1974, men den officielle indvielse fandt først sted i foråret 1975.

Samtidig slog storken sig, symbolsk, ned i storkereden på sparekassens tag.

1987: Sparekassen rykker østpå

Sparekassen havde nu afdelinger nord for Mariager Fjord, men besluttede så også at rykke østpå på sydsiden af fjorden.

Sparekassen Hobro etablerede sig i 1987 på Egepladsen i Mariager, hvor sparekassen stadig har til huse i en bygning, der tidligere har tjent som såvel elværk som brandstation.

1993: Nye afdelinger kommer til

I 1993 kom Himmerlandsbanken - den tidligere Banken for Hobro & Omegn - i vanskeligheder.

I første omgang lykkedes det at redde banken, da tre sparekasser - deriblandt Sparekassen Hobro - gik ind og købte bankens filialnet.

Sparekassen Hobro overtog afdelingerne i Terndrup og Hadsund og udvidede derved sit markedsområde. Også bankens filialer i Nørager og Klejtrup, hvor sparekassen havde filialer i forvejen, blev overtaget af sparekassen og lagt sammen med de eksisterende afdelinger.

2001: Sparekassen åbner en ny afdeling i Slotsgade i Aalborg.

2002: Sparekassen etablerer sin første afdeling i Aarhus-området, nemlig på Viby Torv, hvor sparekassen køber en hjørneejendom af Danske Bank.

2006: Sparekassen etablerer sin anden afdeling i den jyske hovedstad, centralt i Frederiksgade tæt på Vadestedet.

2009:  "Den Lille Sparekasse" fusioneres ind i Sparekassen Hobro. "Den Lille Sparekasse" er i forvejen en fusion mellem Gjerlev-Enslev Sparekasse og Galten Sparekasse.

2010: Sparekassen køber Sparbanks afdeling i Aalborg. Den nye og den eksisterende afdeling i Aalborg flytter sammen på Sparbanks hidtidige adresse på Boulevarden i Aalborg.

2010: Indvielse af den store udbygning af hovedkontoret

I 2006 står det klart, at sparekassens hovedkontor igen må udvides.

De seneste - og kommende - års vækst i afdelingsnettet skaber behov for stærkere stabsafdelinger, og sparekassen har allerede 30 medarbejdere udstationeret i et "anneks" i en naboejendom.

I 2007 er planerne klar: Udvidelsen bliver på 2500 kvadratmeter plus en kælder på 500. Dermed bliver hovedkontoret mere end dobbelt så stort, som det var i forvejen.

Ved samme lejlighed renoveres fløjen, der blev bygget i 1970'erne, så den falder i ét med den nye fløj, indvendigt såvel som udvendigt.

Byggeriet står klar til indvielse med åbent hus 13. marts 2010.

Sparekassen har fået et nyt, moderne og funktionelt hus at operere i.

Væksten fortsatte efter fusionen.

I 2015 købte Jutlander Bank to afdelinger af Østjydsk Bank - Randers og Gjerlev med 20 medarbejdere.

På tærsklen til 2016 etablerede banken sin første afdeling øst for Storebælt, på Frederiksberg.

I maj 2017 åbnede Jutlander sin første afdeling i Jylland syd for Aarhus. Den fysiske filial fik adresse ved havnen i Vejle, men henvender sig til privatkunder i hele Trekantområdet.

I januar 2018 forstærkedes indsatsen i Trekantområdet med åbningen af en kombineret erhvervs- og privatkundeafdeling centralt i Fredericia.

Og i oktober 2018 fortsatte den geografiske ekspansion, da Jutlander Bank åbnede en afdeling midt i Odder. Afdelingen åbnede i en skurvogn, mens de blivende lokaler blev renoveret, og i februar 2019 kom afdelingens medarbejdere helt på plads. 

Historien bag vores logo

Hvad symboliserer vores logo?

Vores logo er et symbol, som siger rigtigt meget om, hvad Jutlander Bank indeholder.

Symbolet består af to cirkler, der snor sig om hinanden. Det kan ses som to mønter med den symbolik, at penge jo er vores metiér, og at vi er to pengeinstitutter, som har sluttet sig sammen. Men samtidig kan logoet også opfattes som to hjerter.

Det er helt bevidst.

Vi ønsker nemlig at signalere, at vi rådgiver om økonomi med hjertet på rette sted.

Mønterne repræsenterer det rationelle.
Hjerterne repræsenterer det emotionelle.

Vores afsæt for god kunderådgivning er netop at tage udgangspunkt i mennesket bag økonomien og gøre en forskel.

Kontakt os

Vi er tilgængelige døgnet rundt