Driftskredit

Driftkredit

Giv din bedrift fleksibilitet i hverdagen

Driftskreditten er en kassekredit, som er tilknyttet dit landbrugs driftskonto.

Driftskreditten finansierer dit landbrugs daglige drift - fx dit køb af foder eller afgrøder og dine løbende omkostninger.

Den sikrer, at din bedrift har økonomisk råderum til at håndtere løbende udsving i cash flowet, og den giver dig handlefrihed, fleksibel finansiering og en likviditetsreserve.

Vi hjælper dig med at fastsætte dit kreditbehov, og sammen kan vi aftale et kreditmaksimum, som passer til dit landbrugs behov. 

Hvis du drømmer om at købe maskiner eller at udvide dit landbrug, er det typisk et anlægslån eller leasing, som er den rigtige løsning. 

Typiske overvejelser, når du opretter en driftskredit

Hvorfor vælge en driftskredit?

En driftskredit har forskellige fordele: 

·         Du får bedre mulighed for at udvikle dit landbrug.

·         Du får forbedret økonomisk frihed til at navigere i dagligdagen.

·         Du kan opnå bedre betingelser hos dine leverandører.

·         Du kan tilbyde dine gode kunder bedre betingelser.

·         Du kan optimere dit driftsresultat.

·         Du kan tilknytte lønsystem, betalingsservice, overførselsservice mm. 

Hvor høj en kredit, skal du oprette?

Med udgangspunkt i dine planer og dine likviditetsbudgetter finder vi sammen ud af, hvilke kreditfaciliteter, du har brug for. 

Vi vil løbende vurdere, om de rammer vi har sat fortsat passer til dine planer og markedssituationen. 

Hvilken valuta skal du vælge i din driftskredit? 

Handler du med USA og England, og modtager betalinger i dollars og pund? Så skal du måske overveje at have en del af din driftskredit i de samme valutaer for at reducere din valutarisiko. 

Din virksomheds handelsmønstre er værd at overveje, når du skal vælge om din kredit skal være i danske kroner eller i en eller flere udenlandske valutaer. 

Hvilken rente har din driftskredit?

Driftkredittens rente afhænger af din virksomheds indtjening og generelle kapitalforhold.

Det samme gælder den sikkerhed, som vi ønsker. 

Vi giver dig gode råd med på vejen

Hvis du har brug for en snak om en driftskredit, er vi klar til at hjælpe dig. 

Skriv til os

Kontakt os

Vi er tilgængelige døgnet rundt